Gitte Alberen
Alle projekter

Formidling / Portfolio

Andre formater

Formidling og læring på tværs af medier

Nysgerrighed på teknologi og læring

Jeg er nysgerrig på, hvordan nye teknologier og formater kan understøtte læring og videndeling. Det gælder blandt andet digitale læringsplatformes potentiale for adaptiv læring, hvor indhold, tempo og feedback tilpasses deltagerens niveau og behov. Jeg undersøger også, hvordan asynkrone forløbs fleksibilitet og mulighed for fordybelse kan kombineres med synkron lærings dialog og fælles refleksion. I blended learning er jeg optaget af, hvordan digitale aktiviteter og fysisk undervisning supplerer hinanden, og hvad de forskellige formater kræver af struktur, støtte og deltagelse. Jeg afprøver idéer i praksis og justerer dem undervejs.

AI og digital udvikling

Bruger AI som værktøj til idéudvikling, strukturering, tekst, billeder og kodning af interaktive prototyper. Jeg arbejder iterativt med prompts, afprøvning og justering af løsninger samt kritisk vurdering og bearbejdning af genereret indhold med blik for kvalitet, målgruppe og anvendelse.

Præsentationer og faciliteringsmaterialer

Udarbejder præsentationer, visuelle modeller, digitale værktøjskasser og materialer til dialog og refleksion.

Medier og målrettet kommunikation

Varetager webformidling, lyd, video og fysiske materialer. Sprog, visuelt udtryk og detaljeringsgrad tilpasses målgruppe, formål og anvendelse.

Data, brugeradfærd og evaluering

Anvender data fra brugerundersøgelser og brugertest til at analysere, hvordan brugere navigerer, forstår indhold og anvender digitale løsninger. Indsigterne omsættes til forbedringer af UI/UX, struktur og formidling. Eye tracking kan supplere med viden om visuel opmærksomhed, fx hvilke elementer der tiltrækker blikket eller overses. Resultaterne fortolkes sammen med observationer, brugerfeedback og indsamlede data.

Bøger og læremidler til børn

Producerer fortællinger, malebøger og aktivitetsmaterialer med fokus på leg, tal og tidlig læring. Koncept, indhold, billeder og layout til print.

Podcast, lyd og video

Udvikler indholdsstruktur og manuskript og arbejder med AI-baseret tekst-til-tale, lyd- og videoredigering, grafik og publicering på YouTube.

Fotografi og visuel fortælling

Arbejder med fotografi som visuelt formidlingsgreb og skaber billeder, der understøtter stemning, fortælling og budskab. Særligt makrofotografi med fokus på lys, komposition, billedbearbejdning og udsnit.

Næste sideFra viden til løsning